Som tidligere direktør for Kina-anliggender i USA’s Nationale Sikkerhedsråd, Paul Haenle, udtrykker det i New York Times: Xi “sidder i en kedelig klemme. Hvis han kendte til invasionen, og ikke fortalte folk om det, er han medskyldig; hvis Putin ikke fortalte ham det, er det en fornærmelse”. Hvad Xi vidste og ikke vidste, kommer man måske en anelse nærmere i dag mandag, når Kinas fhv. udenrigsminister og nuværende medlem af Kommunistpartiets Politbureaus stående Komité såvel som Statsrådet samt leder af Kinas Centrale Udenrigskommission, en slags overudenrigsminister, Yang Jiechi, mødes med USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, i Rom.
Færøerne slået hjemme af Ukraine - TV 2 - TV2 Sport Fodbold nyheder, livescore, resultater og tabeller - bold.dk har alt til fans af fodbold, som vil være opdateret på det seneste nye inden for
Nyt sammenhold Nu er EU rykket sammen, EU og USA ligeså, og hårde sanktioner vælter ned over Putin og hans nærmeste såvel som russerne i det hele taget. NATO råber også til samling, og amerikanske tropper er blevet sendt til Europa, ligesom der er kommet forstærkning til Baltikum. Kina opfordrer bekymret Vesten til at neddrosle sanktionerne, og man mere end aner bekymringen over, hvad det i første omgang kan betyde for Kina – for slet ikke at tale om, hvis Vesten en dag bliver så vred på Kina, at tilsvarende drastiske sanktioner kan ramme dér. Men Kina er også bange for at blive suget baglæns ind i sanktionsregimet, hvis en fordømmende omverden udvider det til på nogle områder også at omfatte Kina Hidtil har Kina set sig i stand til at slå igen mod spredte sanktioner som fx H&M’s boykot af bomuld fra Xinjiang, der resulterede i, at kinesiske forbrugere ganske enkelt – og på magthavernes heftige opfordring – boykottede H&M’s butikker over hele Kina.
Han tilføjede for klarhedens skyld, at når “visse partier i USA presser Taiwan i en farlig retning, vil det få ubærlige konsekvenser for USA”. Sanktioner Kina har i årevis forfinet øvelsen i at så splid i Europa mellem Øst og Vest i EU, mellem Tyskland og Frankrig og i det hele taget ved altid at forhandle med lande individuelt frem for med sammenslutninger som fx EU. Putin har det lige sådan. Det pludselige tætte og meget beslutsomme sammenhold, som EU og NATO viser i forhold til invasionen af Ukraine kommet bag på begge lande – og har medvirket til at kaste Moskva og Beijing tættere i armene på hinanden Derfor er det pludselige tætte og meget beslutsomme sammenhold, som EU og NATO viser i forhold til invasionen af Ukraine kommet bag på begge lande – og har medvirket til at kaste Moskva og Beijing tættere i armene på hinanden, hvad enten de kan lide det eller ej.
Europamester.dk - Færøerne-Ukraine i tal | Facebook Efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i Ukraine i 2014 fortsatte Færøerne nemlig deres eksport til Rusland, selv om EU
Putins tv-tale indledte mørk tid i Ukraine - politiken.dk Her er flere tusinde mennesker mødt op for at støtte budskabet "Stop Ruslands krig mod Ukraine", som demonstrationens navn lyder. Ifølge
Putin, der jo omtaler invasionen af nabolandet som en operation, har næppe i klare vendinger fortalt Xi om sine faktiske planer, som han tilsyneladende jo også har hemmeligholdt for fx finansministeriet og nationalbanken i Rusland. Måske har han sagt til Xi, at der var tale om en øvelse af en art, hvilket ikke ville vække bekymring. De har formentlig også aftalt, at Putin skulle vente med sin lille “operation”, til Vinter OL var veloverstået, så Xi kunne sole sig i en velsmurt afvikling uden distraktioner. Det kunne i hvert fald redegøre for Kinas tilbageholdende reaktioner på invasionen.
Mødet har været aftalt siden november, men tid og sted er først lige lagt fast. Forholdet mellem de to er ikke det bedste. Parterne har da heller ikke offentliggjort en dagsorden. Kineserne siger, man skal tale om forholdet mellem Kina og USA, mens amerikanerne siger, fokus bliver på situationen i Ukraine. Alt andet er da også helt usandsynligt. De to herrer er yderst kompetente, og på den led er det betryggende, at netop de mødes, for de har begge et betydeligt forhandlingsmandat. Dermed kan Kina og USA måske komme frem til en aftale eller et forslag, som Putin ikke kan sidde helt overhørig, og som dermed måske kan bidrage til neddrosling af konflikten. Det er tæt på ønsketænkning, men helt umuligt er det ikke. Spørgsmålet om suverænitet Kina var ikke sen til at meddele sin støtte til Ukraines suverænitet – akkompagneret af fordømmelsen i den fælles erklæring, som nævnt ovenfor, af nogen som helst udvidelse af NATO.
De færreste lande har råd til at miste Kina som handels- og samarbejdspartner. Kina har de seneste årtier excelleret i at straffe enkeltlande for forskellige handlinger, der byder Kina imod. Da den kinesiske demokrat Liu Xiaobo fx blev tildelt Nobels Fredspris i Oslo i 2011, straffede Kina ved at indstille sin betydelige lakseimport fra Norge – hvilket i øvrigt kom Færøerne til gode. Kina kender ikke forskel på statslig og privat, så det faktum at den norske regering ikke har noget med fredsprisen at gøre, gør ikke det fjerneste indtryk.
Så godt som et hvilket som helst land, der tillader den tibetanske religiøse leder Dalai Lama indrejse, bliver lagt på is og får at føle på handelssamkvemmet. Da Canada på opfordring fra USA anholdt Meng Wanzhou, datteren til stifteren af og CFO i den kinesiske telekom-gigant Huawai, fængslede de kinesiske myndigheder til gengæld to canadiere på fingerede anklager om spionage, indtil Meng blev løsladt. Omverdenen klagede og beklagede ganske vist, men i Kinas øjne lykkedes forehavendet med den sædvanlige taktik.
Sidstnævnte kunne ses som en kattelem til Putin, en lille sprække til forhandling, men, selv hvis Putin så den, valgte han at ignorere den. Kina har også gentagne gange tilbud at mægle, hvilket heller ikke er blevet taget alvorligt. Stalin og Mao Zedong i 1951, mens forholdet var mellem Sovjetunionen og Kina var fint, og Xi og Putin i 2019, da de to vældige naboer atter var forbrødret – og uniformerne skiftet ud med jakkesæt. Collage: Wikimedia Commons og kinesisk propagandaplakat fra 1951 Forleden, da Kinas udenrigsminister, Wang Yi, holdt sit årlige pressemøde (man må huske, at Kina ikke er et oplysningssamfund, så pressemøder med ministre er sjældne dér) under den årlige parlamentssamling (en sådan finder også kun sted én gang årligt i Kina), gjorde han det ifølge Hong Kong-avisen South China Morning Post klart, at respekt for Ukraines territoriale suverænitet på ingen måde er at forveksle med noget tilsvarende for Taiwan: “Det er groft dobbeltmoralsk, hvis nogen respekterer Ukraines suverænitet, men gentagende forulemper Kinas suverænitet over Taiwan”.
Rusland gentog sin støtte til Kinas krav på Taiwan, det såkaldte ét-Kina-princip. Vladimir Putin, Xi Jinping og deres delegationer forud for Vinter OL i Beijing. Et langt mindre bord end Putin på det seneste har benyttet under møder hjemme i Moskva. Foto: Wikimedia Commons Denne forbrødring kort før Putin blæste til krig i Ukraine har efter alt at dømme indsnævret Kinas muligheder for at reagere på invasionen.
Et hårdt slag for H&M og helt ligegyldigt, nærmest som et myggestik, for Kina. Tanken om en så massiv og samlet omverdens sanktioner, som den Rusland nu oplever, der næsten med lynets hast rammer forsyninger, eksport, valutareserver, finansmarkedet m. m. er skræmmende for magthaverne i Beijing. Afsmitning i Kina Sanktionerne fra Vesten har bl. a.
Hvad vidste Xi om Putins invasion i Ukraine? • POVVladimir Putin var æresgæst hos Xi Jinping ved åbningen af Vinter OL i Beijing, februar 2022. Hvad fortalte Putin Xi om sine invasionsplaner, da han lovede at vente med 'operationen' til Vinter OL var overstået? Foto: Wikimedia Commons KINA // ANALYSE – Enhver Kina-snak i denne tid kommer uvægerligt til at handle om Ukraine. For hvad vidste partichef og præsident Xi Jinping, da Vladimir Putin angreb nabolandet Ukraine? Hvad talte de to om, da de mødtes ved åbningen af Vinter OL i begyndelsen af februar? Kan Kina afbøde virkningerne af Vestens sanktioner mod Rusland? Vil Kina det? Disse og flere spørgsmål er jeg gang på gang blevet stillet i ugerne siden Putins invasion af Ukraine d. 24.
Færøerne støtter sanktioner mod Rusland - knr.gl Befolkningen betegnes som færinger, og befolkningstallet var 53.664 (1. jan 2022), hvoraf 22.738 bor i Tórshavn kommune. Befolkningstæthed: over 38